Sæsonstart for gylleudbringning 1. februar
Gylleudbringning 1. februar er af nød og skal udføres med omtanke for afgrøde og areal. Husk reglerne!
Pyrethroidet Kaiso Sorbie godkendt
Kaiso Sorbie indeholder samme aktivstof som Karate 2,5 WG, men i dobbelt koncentration.
Tidlig udbringning af gylle til fodergræs
Udbring gylle, så snart marken er tjenlig. Herved opnås den bedste kvælstofudnyttelse. Gyllen udbringes ved nedfældning eller forsures og slangeudlægges.
Minimér smitterisikoen fra gylle
Tænk på at mindske smitterisikoen ved håndtering og udbringning af gylle. Vigtigst er at begrænse spildet, rengøre udstyret, tilstræbe høj lagringstid og lang tid mellem udbringning og anvendelse.
Bekæmpelse af ukrudt i vinterraps
Kamille skal bekæmpes ved høj temperatur, så vær klar, når der kommer en varm forårsdag.
Flowchart
Rådgivningsværktøj i Grovfoderskolen
Bekæmpelse af glimmerbøsser i vinterraps
Der er fire midler med hver sin virkemekanisme til rådighed, og det vurderes ikke at være den store forskel på midlerne.
Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd om foråret
Er der ikke bekæmpet ukrudt i efteråret, eller er græsukrudt et problem, bør der sprøjtes, når der er stabil vækst i ukrudt og afgrøde.
Optimal dræning. Præsentation af landsforsøget
Cirka 25 personer var samlet til ”Nordjyllands Frøavlerforening - generalforsamling” på Rebildhus i Skørping den 10/3-2014. Her blev indlægget ”Optimal dræning Præsentation af landsforsøget” holdt.
Vækstregulering af vinterraps om foråret
I Danmark vurderes der kun at være behov for vækstregulering i marker, hvor der erfaringsvis er meget kraftig vækst.
Ukrudtsbekæmpelse i energipil og energipoppel
Ukrudtsbekæmpelse i pil og poppel til energiproduktion er især vigtig i etableringsåret, hvor træerne ikke yder meget konkurrence mod ukrudtet. Se strategi for kemisk og mekanisk bekæmpelse.
Knækkefodsyge i vintersæd
Behovet for at bekæmpe knækkefodsyge i vintersæd er lavt.
Forslag til dysevalg i tripletten
En 025 (lilla) eller 03 (blå) lavdriftdyse/refleksdyse er anvendelig til de fleste opgaver. Ønsker man at køre lidt hurtigere, skal man vælge en 03 lavdriftdyse/refleksdyse.
Svampebekæmpelse i triticale
Der er fundet gulrust i flere tilfælde, så vær meget opmærksom på angreb.
Svampebekæmpelse i rug
Hold i år især øje med brunrust.
Vækstregulering i vintersæd
Den milde vinter og den tidlige såning mange steder har øget behovet for vækstregulering.
Ukrudtsbekæmpelse i roer
Et højt udbytte kræver rettidig og rigtig bekæmpelse af ukrudt. Udfordringen er stor med de begrænsninger, der er for dosering af mange midler.
Ukrudtsbekæmpelse i hestebønner
Muligheder for kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse i hestebønner.
Ukrudtsbekæmpelse i ærter
Ukrudtsbekæmpelse i ærter er primært rettet mod at undgå høstbesvær og mod opformering af ukrudt.
Svampebekæmpelse i vinterbyg
Evt. svampebekæmpelse i vinterbyg er tidligst aktuel fra vækststadie 31-32.
Bekæmpelse af ukrudt i vårraps
Beskrivelse af mulighederne for kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse i vårraps.
Nye muligheder for fuldgødskning med slangeudlagt gylle
Markforsuring af slangeudlagt gylle tilsat mineralsk kvælstof er nu et godkendt alternativ til nedfældning. Bemærk de særlige regler!
Ukrudt i vårbyg og ærter med udlæg af kløver og græs til frø
Der findes skånsomme og effektive løsninger mod ukrudt i vårbyg og ærter med udlæg af græs og kløver til frøavl.
Ukrudt i vårbyg med udlæg af rent græs, kløvergræs eller lucerne
Ukrudtet bekæmpes med et skånsomt ukrudtsmiddel, mens det er helt småt.
Ukrudt i vårsæd
Bekæmp ukrudtet, når det har 1-2 løvblade, men træk sprøjtningen, hvis snerlepileurt, hanekro og andet sent fremspirende ukrudt fortsat er under fremspiring.
Svampebekæmpelse i vinterhvede med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning
Ved svampebekæmpelse i hvede med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning skal der være tilstrækkelig effekt mod både hvedebladplet og Septoria, da begge svampe kan optræde.
Svampebekæmpelse i vinterraps under blomstring
Svampebekæmpelse i raps må i et vist omfang stadig betragtes som en forsikringssprøjtning.
Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i byg-, ærte- og byg/ærtehelsæd
I byghelsæd kan svampe- og skadedyrsbekæmpelse være aktuel ved angreb over de vejledende bekæmpelsestærskler. Vær opmærksom på midlernes sprøjtefrister. I helsæd med ærter er kun Amistar og Mirador SC godkendt.
Svampebekæmpelse i vinterhvede
Strategier, doser og middelvalg til svampebekæmpelse i vinterhvede.
Oversigt over godkendte skadedyrsmidler i landbrugsafgrøder
Se oversigt over godkendte midler, normale doser samt tilladte antal behandlinger pr. sæson.
Skadedyr i vinterraps under blomstring
Under blomstringen kan der være behov for at bekæmpe skulpesnudebiller og skulpegalmyg i vinterraps. De senere år har angrebene været overvejende svage. Ved kraftige angreb af skulpegalmyg kan der ikke opnås en effektiv bekæmpelse med én sprøjtning.
Svampebekæmpelse i vårbyg
Strategi for svampebekæmpelse i vårbyg, herunder sorternes modtagelighed, bekæmpelsestærskler og løsninger.
Skadedyr i ærter
Bladlus er det vigtigste skadedyr i ærter. Anskaf feromonfælder, hvis du dyrker ærter med særlige kvalitetskrav.
Ukrudt i majs
Forslag til strategi og middelvalg ved bekæmpelse af ukrudt i majs.
Svampebekæmpelse i havre
I havre er det oftest meldug, der udløser en evt. svampebekæmpelse, mens havrebladplet som regel er et begrænset problem.
Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker
Forebyg at ukrudtet breder sig på permanente græsarealer og på arealer med græs i omdrift. Arealer skal leve op til plantedækkekravene, hvis de danner grundlag for det støtteberettigede areal.
Svampebekæmpelse i vårhvede
Mange af vårhvedesorterne er modtagelige for gulrust.
Oversigt over plantebeskyttelsesmidler
Oversigten giver overblik over de forskellige plantebeskyttelsesmidler med indhold af samme aktivstoffer.
Før du blander plantebeskyttelsesmidler
Nogle råd om blanding af plantebeskyttelsesmidler med og uden mikronæringsstoffer.
Gulrust i nogle hvedemarker med sorten Jensen
De seneste dage er der fundet gulrust i hvedesorten Jensen i en del marker på Als, så hold øje med gulrust i sorten.
Følg flyvningen af hvedegalmyg
Landmænd, som dyrker meget hvede, kan selv sætte feromonfælder op og følge forekomsten af hvedegalmyg. KWS Cleveland er resistent. Husk også fælder i vårhvede.
Se efter trips i rug og triticale nu
Tripsene skader ved at suge indvendigt på bladskederne. Ved kraftige angreb kan bladskederne og fanebladene farves brune. Bekæmp ved mere end 1 trips pr. bladskede.
Blandingstabeller i Middeldatabasen
Tabeller i Middeldatabasen giver overblik over blandingsmuligheder for plantebeskyttelsesmidler.
Gule bladspidser i vintersæd
Gule vintersædsmarker skyldes typisk manglende eller sen kvælstoftilførsel. I nogle marker ses også skader af gylleudbringning.
Bekæmpelse af rodukrudt i korn
Bekæmp rodukrudt, når hovedparten af de nye skud er fremme og i god vækst.
Tidlige angreb af goldfodsyge i nogle hvedemarker
Når det skal afgøres, om planterne er angrebet af goldfodsyge, er det nødvendigt at vaske rødderne meget grundigt.
Tag på Grovfoderekskursion den 12. juni 2014
Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 12. juni 2014 og kom til en inspirerende og udbytterig dag, hvor grovfoder i mark og stald sættes på dagsordenen. I år besøger vi området omkring Skals og Viborg.
Skadedyr i korn
Mod bladlus anbefales omkring 50 pct. dosis i hvede og omkring 75 pct. dosis i vårbyg.
Bekæmp kæmpebjørneklo effektivt
Vælg den metode, der passer til forholdene på din bedrift, f.eks. afgræsning, slåning, rodstikning eller sprøjtning. Det tager 6-8 år at udrydde en bestand.
Vækstregulering og forebyggelse af aks- og strånedknækning i vårsæd
Det anbefales kun at vækstregulere vårsæd, hvor der er en meget frodig vækst. Generelt anbefales det ikke at vækstregulere vårbyg med henblik på at reducere aks- og strånedknækning, da svampesprøjtning også har effekt herpå.
Bekæmpelse af aksfusarium i hvede og triticale
Hvis en sprøjtning skal have en rimelig effekt, skal den udføres inden for de cirka syv dage, hvor hveden blomstrer.
Stankelbenlarverne forpupper sig tidligt i år
Det vurderes, at forpupningen i år vil ske 10-14 dage før end normalt, dvs. at aktiviteten forventes at ophøre omkring 20.-25. maj
Hæv dosis mod Septoria
Der er et helt usædvanligt højt smittetryk af Septoria i år. Der anbefales derfor højere doser og kortere sprøjteintervaller end normalt. Især i de længst udviklede marker med KWS Dacanto og Hereford er der flere steder kraftige angreb.
Flyvningen af hvedegalmyg kan nu følges
Forekomsten af hvedegalmyg kan følges fra nu af. Hveden er først modtagelig fra begyndende skridning.
Reminder: Indbydelse til Grovfoderekskursion den 12. juni 2014
Specialudvalget for Foderproduktion og Græsmarksdrift indbyder til ekskursion og årsmøde den 12. juni 2014. Arrangementet giver gode muligheder for at se udviklingen i kvægbruget og grovfoderproduktionen i området omkring Skals og Tjele.
Angreb af havreål i havre
De første angreb af havrecystenematoder eller "havreål" ses nu. Vær opmærksom på, at resistente havresorter også skades, hvis der er mange havrecystenematoder i jorden.
Nyt udstyr til rillesåning af efterafgrøde i majs
På Grovfoderekskursion 2014 den 12. juni demonstreres nyt udstyr fra Thyregod A/S til rillesåning af efterafgrøde i majs. Med det nye udstyr holdes efterafgrøden væk fra majsrækken, og der er en sikker fremspiring af efterafgrøden.
Symptomer på frost
Der vises symptomer på frostskader i vintersæd og raps som følge af nattefrosten nogen steder i uge 19.
Uglelarver i frøgræs, korn og majs
Der er i år i flere tilfælde modtaget henvendelser om angreb af hvidaksugler eller frøgræsugler i korn, frøgræs og majs.
Effekt af bejdsning med skadedyrsmidlerne Force 20 CS og Mesurol FS 500 i vinterraps
Ved bejdsning med Force og Mesurol opnås maksimalt effekt til og med kimbladstadiet. Det er derfor nødvendigt at være meget opmærksom på evt. tidlige angreb, så bekæmpelse med godkendte pyrethroider kan iværksættes rettidigt.
Maks. 3 gange Rubric pr. sæson
Svampemidlet Rubric, der er godkendt til anvendelse i korn og roer, må maks. bruges tre gange pr. vækstsæson.
Bladspætninger i hvede
Pletterne kan forveksles med hvedebladplet.
Vild med kløver
Hvor god er du til at bedømme andelen af bælgplanter i din mark med kløvergræs? På Grovfoderekskursion 2014 den 12. juni kan du vinde seks flasker rødvin, hvis du kan ramme plet med andelen af kløver i en kløvergræsmark.
Golde småaks i vinterbyg
Nattefrost og store temperaturforskelle mellem nat og dag kan fremkalde symptomerne med golde småaks.
Svampebekæmpelse i ærter til modenhed
Svampebekæmpelse i ærter anbefales generelt ikke, da bekæmpelse kun meget sjældent er rentabel. Dette gælder også i fremavlsærter. Kun i ekstremt fugtige år kan sprøjtning i tiden omkring fuld blomstring være aktuel.
Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i hestebønner
Chokoladeplet og bedebladlus er de væsentligste skadevoldere i hestebønner.
Flyvningen af majshalvmøl i majs følges
Fra medio juni kan forekomst af majshalvmøl følges.
Sortsvalg i vinterraps 2014
Ved valg af vinterrapssorter bør der fokuseres på sorter med et højt og stabilt udbytte gennem flere års forsøg. I år er der bejdset med mindre effektive bejdsemidler. Vær opmærksom på, at der er forskel på pakningsstørrelsen af udsæden.
Kraftige angreb af goldfodsyge i flere marker med forfrugt korn
Det milde efterår og vinter er årsag til de kraftige angreb. Hvis der skal være hvede igen i markerne, skal disse marker sås til sidst. Der kan også være behov for at vælge Latitude-bejdset udsæd.
Har din marksprøjte fået det obligatoriske syn?
De obligatoriske syn af sprøjter er startet i 2014. Sprøjten bliver ikke indkaldt til syn, sørg derfor for at sprøjten bliver synet indenfor fristen. I år er det virksomheder med CVR-numre der ender på 0,1 eller 2, som skal have deres sprøjter synet.
Svampebekæmpelse i majs
Svampesygdomme i majs bekæmpes ved 5-10 pct. angrebne planter indtil sprøjtefristen. I marker med forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning ”risikomarker” anbefales bekæmpelse generelt, fordi risikoen for angreb her er meget høj.
Bekæmp kvik og rodukrudt før høst
Kvikbekæmpelse med glyphosat før høst er normalt mere effektivt end bekæmpelse i stub efter høst. Hvis tidsler og andre rodukrudtsarter er i vækst før høst, kan der også opnås god effekt mod disse.
Video om roesåning
I videoen vises opharvning med to typer harver og en dobbelt rørpakkevalse. Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen fortæller, hvordan man laver et godt såbed og et godt såarbejde. Desuden viser han, hvordan man kontrollerer arbejdet.
Forebyg skadedyr i kornlageret
Rengør kornlageret grundigt nu, hvor beholdningerne er små, og før den nye høst tages ind.
Svampemidlet Opera er nu godkendt indtil fuld blomstring i majs
Opera er nu tilladt til st. 65 i majs. Der er kommet nye regler for den maksimalt tilladte mængde af visse triazoler pr. vækstsæson.
Feromonfælder til gammaugler i bederoer
Et hollandsk firma tilbyder feromonfælder til at følge forekomsten af gammaugler i f.eks. roer. Sammenhængen mellem fangster og angreb er dog ikke fastlagt.
Høst af vinterraps
Høst af ensartede rapsmarker kan ske direkte, mens mere uensartede marker med fordel kan nedvisnes eller skårlægges. Beslutningen om høstmetode skal træffes på tidspunktet for skårlægning, dvs. når afgrøden har et gulligt skær.
Forbehold for ukrudtsmidler anvendt før vinterraps
Vær opmærksom på, at der for nogle ukrudtsmidler anvendt i forfrugten er forbehold, når den efterfølgende afgrøde er vinterraps.
Dispensation til Kerb er på vej
Miljøstyrelsen har meddelt, at der vil blive udstedt en dispensation til anvendelse af Kerb til vækstsæsonen 2014/15.
Planlæg ukrudtsbekæmpelsen i vinterraps inden såning
Planlæg ukrudtsbekæmpelsen før såning af vinterraps med udgangspunkt i kendskab til markens ukrudtsflora.
Svampebekæmpelse i sukkerroer, foderroer og energiroer
Bladsvampe bekæmpes ved begyndende angreb og senest, når 5 procent af planterne er angrebet. Registreringsnettet i sukkerroer starter 10. juli 2014.
Bekæmpelse af rapsjordlopper i vinterraps
I efteråret 2014 forventes en del rapsjordlopper. Vær især opmærksom på angreb i fremspiringsfasen, da rapsudsæd dette efterår ikke er bejdset mod skadedyr eller kun er bejdset med midler med svag effekt.
Handlingsplan - Lyngsø Søndergaard - 2014
Grovfoderskolen
Handlingsplan - Kjeldgaard - 2014
Grovfoderskolen
Handlingsplan - Hagenbjerggaard - 2014
Grovfoderskolen
Handlingsplan - Vestergaard - 2014
Grovfoderskolen
Handlingsplan - Aagaard - 2014
Grovfoderskolen
Handlingsplan - Rosenlund - 2014
Grovfoderskolen
Handlingsplan - Søfælde - 2014
Grovfoderskolen
Sådan bruges egen udsæd af vintersæd
Produktion af egen udsæd kræver omhyggelighed. Brug ikke ubejdset udsæd uden en forudgående rensning og analyse af udsæden. Du skal indbetale forædlerafgift, og du må kun bruge korn fra egen bedrift som udsæd.
Dagbog fra Søfælde I/S, Ringe
Græshøst på Søfælde I/S.
Dagbog fra Lyngsø Søndergaard
Grovfoderskolen
Søfælde aktivitetskalender 2014
Grovfoderskolen
Kjeldgaard aktivitetskalender 2014
Grovfoderskolen
Lyngsø Søndergaard aktivitetskalender 2014
Grovfoderskolen
Hagenbjerggaard aktivitetskalender 2014
Grovfoderskolen
Vestergaard aktivitetskalender 2014
Grovfoderskolen
Rosenlund aktivitetskalender 2014
Grovfoderskolen
Afgrødeøkonomi 2012 - Hagenbjerggaard
Grovfoderskolen
Afgrødeøkonomi 2013 - Aagaard
Grovfoderskolen
Afgrødeøkonomi 2013 - Vestergaard
Grovfoderskolen
Afgrødeøkonomi 2013 - Søfælde
Grovfoderskolen
Afgrødeøkonomi 2013 - Rosenlund
Grovfoderskolen
Afgrødeøkonomi 2012 - Lyngsø
Grovfoderskolen
Afgrødeøkonomi 2013 - Kjeldgaard
Grovfoderskolen
Ågården aktivitetskalender 2014
Grovfoderskolen
Rådgivningsplatform i Grovfoderskolen
Rådgivningsplatformen er en oversigt over relevante værktøjer og hjælpeskemaer, som kvægbrugs- og planteavlsrådgivere anvender i forbindelse med optimering af grovfoderproduktionen. Nyt link til Grovfoderskolens Forretningsplan.
Eksempel på grovfoderskolekoncept
JYSK Landbrugsrådgivning
Eksempel på grovfoderskolekoncept
Lemvigegnens Landboforening
Eksempel på grovfoderskolekoncept
Heden & Fjorden
Eksempel på grovfoderskolekoncept
Centrovice
Eksempel på grovfoderskolekoncept
LMO
Brug temasiden om Grovfoderskolen til at finde inspiration til rådgivning om grovfoderproduktion
”Grovfoderskolen” er for alle. Projektet bygger på et rådgivningskoncept med plan for rådgivningsforløb og færdige beslutningsstøtteværktøjer – lige til at gå i gang med.
Bladlus i majs
Bekæmpelse anbefales, hvis der er bladlus på alle planter, og der er kolonidannelse på mange af planterne.
Meldrøjer i forskellige rugsorter
Aarhus Universitet har smittet forskellige rugsorter kunstigt med meldrøjer for at belyse sorternes modtagelighed.
Knækkefodsyge i rug- og hvedemarker
Grundet den milde vinter er knækkefodsyge mere udbredt end normalt i år.
Konservering af vådt korn med propionsyre
Konservering af korn høstet med en høj vandprocent med propionsyre er en god løsning, hvis det senere skal valses og opfodres til malkekøer, slagtekalve eller kvier.
Konservering af korn med urea
Urea kan konservere hel eller crimpet korn med et vandindhold på op til 25 pct. men metoden egner sig ikke til konservering af umodent korn.
Konserveringsmetoden skal passe til kornets vandindhold
De færreste kvægbrug har faciliteter til tørring eller gastæt opbevaring af korn. Vær derfor opmærksom på, at en række alternative konserveringsmetoder, har deres optimale anvendelsesområde ved vidt forskellige vandindhold.
Forebyggelse og bekæmpelse af snegle
Snegle skal opdages tidligt, hvis der skal opnås en god bekæmpelse. Vær især opmærksom ved grubbesåning. Den tørre sommer har hæmmet sneglene, men udelukker ikke angreb.
Planlæg sensommerens og efterårets gylleudbringning nu
Risikoen for ustadigt vejr og faldende N-udnyttelse stiger frem mod 1. oktober, så udbring mest muligt af gyllen tidligst muligt.
Forsigtighed ved håndtering af rapsudsæd bejdset med Force 20 CS
Der har desværre vist sig nogle tilfælde, hvor landmænd uden værnemidler har fået hudirritation eller udslæt ved håndtering af det bejdsede udsæd eller ved håndtering af lukkede poser med udsæden. Brug derfor værnemidler.
Vækstregulering og svampebekæmpelse i vinterraps om efteråret
Vækstregulering af vinterraps anbefales i kraftigt udviklede marker, hvor der er risiko for, at planterne strækker sig i efteråret. Bekæmpelse af rodhalsråd er kun aktuelt ved meget udbredte angreb.
Skal vinterhveden bejdses?
De fleste forsøg med næsten sund udsæd har ikke givet merudbytter for bejdsning.
Bekæmpelse af kvik, tidsler, grå bynke og andet rodukrudt i stub
God effekt af glyphosat i stub kræver tilstrækkelig vækst i rodukrudtet.
Nyt tilfælde af angreb af majshalvmøl i år
Der er lige fundet endnu et tilfælde af larveangreb i majs, så der nu er fundet tre tilfælde. Kig efter evt. angreb i majsmarkerne nu.
Færre rapsjordlopper end forventet pt.
Måske har prognosen overvurderet angrebene, men følg udviklingen.
Temadag i Grovfoderskolen - den 5. september 2014
Kom med til temadag og hør om resultater og erfaringer på Søfælde I/S
Undersøg majsmarkerne for evt. angreb af majshalvmøl nu
Efter de seneste fund forventes majshalvmøl at kunne findes i en del majsmarker i Danmark. Undersøg derfor markerne nu. Kig bl.a. efter larven og efter stængler, der knækker og nødmodner.
Nem metode til at tjekke kerneknusning
En opvaskebalje med vand er alt, hvad du skal bruge for at tjekke, om kerneknusningen er effektiv nok. Majskernerne skal være helt knuste i majsensilagen for, at køerne kan udnytte stivelsen fuldt ud.
Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage
Rudolf Thøgersen, Fodringsdagen 2014
Nye resultater fra undersøgelse med Natrium Benzoat Topdress
Brug af en vandig opløsning af Natriumbenzoat som topdressing i majsensilage trænger længere ned i ensilagen end granulat.
Forlænget frist for udbringning af flydende husdyrgødning i Syd- og Sønderjylland og på Bornholm
Til fodergræs og vinterraps forlænges udbringningsfristen til den 15. oktober 2014 pga. den seneste tids store nedbørsmængder.
Engelsk præsentation af grovfoderskolen
Præsentation på engelsk af elementer i tværfaglig rådgivning om optimering af grovfoderproduktion og –opfodring.
Angreb af kålfluelarver i vinterraps
De seneste dage er der modtaget flere meldinger om angreb især i tidligt såede marker.
Ny mulighed for at bekæmpe stankelbenlarver i græs
Avaunt er godkendt til mindre anvendelse i græs med brug af 0,45 l/ha om efteråret. Sprøjtning skal ved behov ske i en mild periode ved en nattemperatur over 5 0C fra omkring medio oktober.
Vurdér behovet for at anvende Kerb 400 SC i vinterraps
Kerb 400 SC kan anvendes, når jordtemperaturen kommer under 10 °C.
Væltede planter grundet Fusariumangreb i flere kerne- og kolbemajsmarker
Angrebne planter vælter let ved berøring. Høst derfor markerne rettidigt og inden flere vælter pga. blæst.
Udbringning af fast gødning frem til 15. november
Husk lukkeperioden for udbringning af fast gødning kombineret med jordbearbejdningsreglerne.
Video: De skjulte tal
Kend dine produktionsomkostninger med FMS
Samme ydelse med forskellige kløvergræsblandinger
Blanding 42 skilte sig ud med en lavere mælkeydelse i et nyt dansk forsøg. Det vil nu blive efterprøvet i flere danske undersøgelser.
Afvandingens betydning for udbyttet
Cirka 60 personer var samlet til ”Planteforum 2014” hos Centrovice den 27/1-2014. Her blev indlægget ”Afvandingens betydning for udbyttet” blev holdt
Viden om dræning
Cirka 60 personer var samlet til ”Planteseminar” hos Djursland Landboforening den 28/1-2014. Her blev indlægget ”Dræning – ka’ det nu ”betåle” sig? Viden om dræning” blev holdt.
Dræning fra et produktionsperspektiv i Danmark
57 personer var samlet til ”Vattendagen 2014” afholdt af Hydrotekniska Sällskapet i Sverige på Sveriges Landbrugsuniversitet i Uppsala den 30/1-2014. Temaet var ”Odlingslandskapets avvattning – miljö- och produktionsaspekter i et nordisk perspektiv”.
Sukkerroeavlernes Inspirationsdag 2014
Cirka 4000 personer var samlet i Sakskøbing til ”Inspirationsdag 2014” den 4/2-2014. Her blev indlægget ”Derfor skal drænene virke” holdt.
Svampemidlet Comet erstattes på sigt af Comet Pro
Indholdet af aktivstof i 1,25 l Comet Pro er det samme som i 1,0 l Comet. Comet Pro har en bedre lagerstabilitet.
Ny video: Ødelæg majshalvmøllets lejligheder
Ghita Cordsen Nielsen fortæller og viser i videoen, hvordan majsstubben skal behandles for at sikre, at majshalvmøllet ikke kan overleve. Majshalvmøl er et nyt skadedyr i Danmark, og der blev fundet en del angreb dette efterår.
Ny video: Tag majsstubben alvorligt
Hør, hvordan du skal behandle majsstubben for at mindske risikoen for bladsvampe, Fusarium og majshalvmøl i majsafgrøden det kommende år. Hør mere på Plantekongres 2015.
Svampemidlet Rubric godkendt på ny
Rubric med ny etikette må maksimalt anvendes to gange pr. vækstsæson mod hidtil tre gange. Der må maksimalt anvendes 1,0 l/ha pr. vækstsæson. Midlet er som forventet også omfattet af de nye triazolregler.
Angreb af larver i vintersæd
Der er i de fleste tilfælde ikke nogen mulighed for bekæmpelse. Nogle af arterne forpupper sig i efteråret, mens andre fortsætter deres skade i foråret.
Fokus på grovfoderprisen var en øjenåbner
Fokus på grovfoderprisen viste, at Ole Jespersens græs var uventet dyrt at fremstille. Ved at øge majsandelen forventer han at hente 500 kr. pr. ko.
Xinca godkendt i fodermajs
Miljøstyrelsen har godkendt ukrudtsmidlet Xinca til brug i fodermajs.
Hvor længe skal der være tørvejr efter sprøjtning?
Regnfastheden og dermed kravet til antal timers tørvejr efter sprøjtning varierer betragteligt for forskellige bekæmpelsesmidler. Se oversigten over midlernes regnfasthed.
Muligheder for sen vækstregulering i vintersæd
Der er flere midler, som med god effekt kan bruges til sen vækstregulering i vintersæd.
Kernemajs med propionsyre sparer proteinfoder
Tildeling af crimpet majs i foderrationen kan hæve proteinprocenten op til 0,2 pct. Det giver en væsentlig besparelse på proteinfoderet. Men crimpning kræver en god varm sommer.
Opus, Ceando og Osiris er revurderet
Der er ændringer i godkendelserne, således er Opus ikke længere godkendt til brug i bederoer.
Hagenbjerggaard udbytter 2013
Grovfoderskolen
Hagenbjerggaard udbytter 2014
Grovfoderskolen
Lyngsø Søndergaard - udbytter 2014
Grovfoderskolen
Lyngsø Søndergaard - udbytter 2013
Grovfoderskolen
Lyngsø Søndergaard - afgrødeøkonomi 2013
Grovfoderskolen
Lyngsø Søndergaard - afgrødeøkonomi 2014
Grovfoderskolen
Rosenlund udbytter 2013
Grovfoderskolen
Rosenlund udbytter 2014
Grovfoderskolen
Kjeldgaard udbytter 2013
Grovfoderskolen
Kjeldgaard udbytter 2014
Grovfoderskolen
Kjeldgaard afgrødeøkonomi 2014
Grovfoderskolen
Vestergaard afgrødeøkonomi 2014
Grovfoderskolen
Vestergaard udbytter 2013
Grovfoderskolen
Vestergaard udbytter 2014
Grovfoderskolen
Ågården afgrødeøkonomi 2014
Grovfoderskolen
Ågården udbytter 2013
Grovfoderskolen
Ågården udbytter 2014
Grovfoderskolen
Søfælde I/S afgrødeøkonomi 2014
Grovfoderskolen
Søfælde I/S udbytter 2013
Grovfoderskolen
Søfælde I/S udbytter 2014
Grovfoderskolen
Præsentation: Resultater af forsøg med handelsgødning, efterafgrøder mv.
Indlæg på Plantekongres 2015.
Kvælstof til majs i vækstperioden
Flytning af kvælstof fra før såning til vækstperioden kan begrænse tab af kvælstof ved udvaskning. I første halvdel af juni kan udbringes både gylle og handelsgødning. I begyndelsen af juli kan bladgødskes.
Handelsgødning til kløvergræs
Den første tildeling af kvælstof i handelsgødning kan ske ved begyndende vækst, og det er nu. Ved fordeling af kvælstof i handelsgødning er det vigtigt at tage hensyn til den aktuelle bestand af kløver i marken og antal år med kløvergræs på arealet.
Kerneknusning er afgørende for majsstivelsens fordøjelighed
Grovfoderekskursion: Utilstrækkelig kerneknusning reducerer majsens fordøjelighed og dermed foderudnyttelsen. Det viser et nyt forsøg i 11 fynske besætninger.
Hvor dybt skal der harves?
Fire forskellige harvetyper anvendes i forskellige harvedybder for demonstrere effekten af bearbejdningsdybde på etableringen af majs ved pløjefri dyrkning. Resultatet kan ses på Grovfoderekskursion 2014 den 12. juni.
Koster forøget rækkeafstand udbytte?
I tre demonstrationsparceller er slætgræs sået med rækkeafstande på 7,5, 12,5 og 16,7 cm. Vurderinger i vækstsæsonen skal give svar på, om stigende rækkeafstand medfører udbyttereduktion. Se resultatet på Grovfoderekskursion 2014, den 12. juni.
Økonomi ved valg af efter- og mellemafgrøder i 2014
Økonomi ved forskellige muligheder for at opfylde kravet om efterafgrøder i 2014.
Sådan etableres efterafgrøder før høst og efter høst
Efterafgrøder af korsblomstrede arter kan etableres før eller efter høst. Hvis marken høstes efter den 10. august, bør du så inden høst. Ellers bør du så straks efter høst.
Sådan etableres mellemafgrøder
Mellemafgrøder er et alternativ til efterafgrøder. Der skal 2 ha mellemafgrøder til at erstatte 1 ha efterafgrøder.
Arter og sorter af korsblomstrede mellem- og efterafgrøder 2014
Fakta om lovgivning, valg af efterafgrødeart og egenskaber hos sorter på det danske marked.
Udnyt mulighederne i efterafgrødereglerne!
Efterafgrødereglerne er blevet mere fleksible. Udnyt dem til at skaffe ekstra kvælstof, overføre efterafgrøder mellem ejendomme eller sæt dem i "banken" til dårligere tider.
Svampebekæmpelse i vintersæd om efteråret
Bekæmpelse af bladsvampe om efteråret anbefales ikke. Randbehandling mod sneskimmel kan senere evt. være aktuel i kraftigt udviklede marker.
Gødskning af vinterraps om efteråret
Det er vigtigt med en sikring af rapsens næringsstofbehov. Der er muligheder for slangeudlægning af forsuret gylle inden såning.
Hvornår skal vintersæden have gødning?
Vintersædsmarkerne er i år kraftigere og længere fremme i udvikling end normalt. Det giver dog ikke anledning til at ændre gødskningsstrategien væsentligt.
Er der behov for eftergødskning i majs?
Store nedbørsmængder i maj og juni har resulteret i et eftergødskningsbehov i majs på JB 1 i visse områder i Jylland. Eftergødskningsbehovet skal vurderes i den enkelte mark
Tilsætning af NBPT/Agrotain til begrænsning af ammoniakfordampning fra flydende gødninger
Flydende kvælstofgødninger markedsføres med en mulighed for at tilsætte en såkaldt ureaseinhibitor (Agrotain/NBPT). Forsøgsresultaterne viser, at effekten af inhibitoren er god ved overfladeudbringning af flydende gødning.
Oversigt over næringsstoffer velegnede til udsprøjtning
Se oversigt over eksempler på gødninger, der er velegnede til udsprøjtning, bl.a. til dækning af behovet for mikronæringsstoffer.
Gode råd om udspredning af handelsgødning
En god fordeling af handelsgødning er en vigtig del af at skabe det optimale udbytte. Brug tjekliste til at få et godt resultat.
Brug kantspredningsudstyr
Brug kantspredningsudstyret på gødningssprederen for din egen og for miljøets skyld. Spredning udover markskellet er et problem ved brug af centrifugalspredere, men korrekt brug af kantspredningsudstyr kan minimere problemet.
Resultater af forsøg med handelsgødning, efterafgrøder m.v.
I Landsforsøgene er der bl.a. gennemført forsøg med kvælstofmængder, bestemmelse af kvælstofbehov, kvælstoftyper, udbringningsmetoder, fosfor, tidlig såning samt efter- og mellemafgrøder.
Svampemidlet Folpan 500 SC godkendt i hvede og byg
Folpan 500 SC kan måske blive aktuel i hvede, men det skal i givet fald anvendes sammen med de svampemidler, som anbefales i dag. Før en anbefaling er der behov for flere forsøg.
Store forskelle i behov for markvanding
Der er store forskelle på vandbalancen mellem forskellige egne af landet.
Dyrkningsvejledning - Svampemidler i korn
Dyrkningsvejledning - Valg af dyser og vandmængder
Dyrkningsvejledning - Vinterraps
Dyrkningsvejledning - Roer
Dyrkningsvejledning - Vårraps
Dyrkningsvejledning - Vårhvede
Dyrkningsvejledning - Vårdurum
Dyrkningsvejledning - Vårbyg til foder
Dyrkningsvejledning - Nøgen havre
Dyrkningsvejledning - Maltbyg
Dyrkningsvejledning - Havre
Dyrkningsvejledning - Vinterspelt
Dyrkningsvejledning - Vinterrug
Dyrkningsvejledning - Vinterhvede til brød
Dyrkningsvejledning - Vinterhvede
Dyrkningsvejledning - Vinterbyg
Dyrkningsvejledning - Triticale
Dyrkningsvejledning - Brødrug
Dyrkningsvejledning - Markært
Dyrkningsvejledning - Hestebønne
Dyrkningsvejledning - Majshelsæd
Dyrkningsvejledning - Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme
Forretningsplan Grovfoderskolen
I midten af december måned 2014, var de syv Grovfoderskolebedrifter samlet til afslutning og evaluering af projektet som har kørt i tre år for de flestes vedkommende.
Forretningsplan - Grovfoderskolen
Forretningsplan - Grovfoderskolen
Grovfoderskolen er en god forretning
Flotte resultater fra de 7 deltagende bedrifter
Effektmåling og -vurdering på Grovfoderskolens bedrifter
Grovfoderskolen, der var en del af et større demo- og formidlingsprojekt, er nu afsluttet. Vi har udført effektmåling og -vurdering på de syv bedrifter, der deltog som værter i projektet.
Eksempel på et Grovfoderskolekoncept
Vestjysk
SydDansk Kvæg - Grovfoderskolen
Rådgivningsplatform i Grovfoderskolen
GROVFODERSKOLEN – SÅ MEGET GIVER DET
Peter Hvid
Afsluttende rapport